Urtehaven - Homøopati

189. Hvid diktam

Dictámnus álbus - Rudefamilien (Rutaceae)

Kaldes også Moses’s brændende busk eller gasplante. Flerårig, op til 60 cm høj velduftende urt med stiv opret vækst og hvidt rodsystem. Stænglerne er stive, let blåduggede og bærer spredte læderagtige, uligefinnede blade med helrandede småblade. Udvikler lysviolette eller rosa (sj. næsten hvide) blomster i endestillede klaser. Blomstrer maj-juni. Frugten er en 5-rummet mangefrøet kapsel. De endnu umodne frugtstande afgiver en blanding af æteriske olier, der kan lugtes på lang afstand. I stille, varmt vejr kan dampene blive så koncentrerede omkring planten, at de kan antændes. Vokser ikke vildt i DK men dyrkes som prydplante.

190. Kepaløg

Allium cepa - Løgfamilien (Álliaceae)

Flerårig, urteagtig løgplante. Første år dannes cylindriske, hule, blågrønne og glatte blade. Løget udgøres af de opsvulmede bladfæster (løgskæl). Andet år skyder en bladløs, rørformet stængel, som udvikler grønlig-hvide blomster i en endestillet, kugleformet skærm. Blomstrer juni-juli. Frugterne er kapsler med sorte frø. Formeres ved frø eller stikløg, som er småløg, der er dyrket året før i en meget tæt kultur. Det mest dyrkede løg i DK og findes i en række sorter. Vokser ikke vildt i DK.

191. Galnebær

(Atropin) Atropa Bella-donna - Natskyggefamilien

Er en flerårig urt med en kraftig rodstok.
50-150 cm høj med buskagtig forgrenet vækst.
Stænglen er håret og rødfarvet på lyssiden. Blomsterne sidder enlig eller få sammen mellem to parvis stillede blade. Blomsterkronen er brunviolet. Blomsten er femtallig og frugtknuden torummet.
Blomstrer juli-september.
Har først grønne, siden skinnende sorte bær, som er meget giftige.
Galnebær findes af og til forvildet i strandkant, grusgrave og nær bebyggelse.

Advarsel: Planten og bær er meget giftige.

193. Almindelig taks

Táxus baccáta - Taksfamilien (Taxaceae)

Alsidigt forgrenet, op til 15 m. højt nåleræ eller stor busk. Bark på ældre træer er gråbrun og afskallende. Nålene er bløde og læderagtige med tydelig spids, mørkegrønne på oversiden og bleggrønne på undersiden. Tvebo; de hanlige blomster er samlet i kuglerunde stande, mens hunblomsterne sidder enlige eller få sammen i skudspidserne. Blomstrer i juni. Frugterne er røde bær med slimet, vammelt-sødt frugtkød og en grøn kerne. Hyppigt plantet træ og forvildet herfra. Eneste formodede vildtvoksende bestand i Munkebjergskovene ved Vejle.Advarsel: Nåle og frø er meget giftige                                                                    

194. Rude

Rúta gravéolens - Rudefamilien (Rútaceae)

Delvis stedsegrøn, op til 1 meter høj halvbusk med opret, busket vækst. De nederste dele af grenene forvedder ofte. Bladene er spredte, blåduggede og 2 gange fjersnitdelte med spatelformede helrandede afsnit. Udvikler klaser af gulgrønne gule blomster i spidsen af skuddene. Blomster juni-august. Frugterne er 4- eller 5-rummede kapsler med mange frø. Vokser ikke vildt. Dyrkes i haver.

Advarsel: Giftig, fremkalder brandsårslignende eksem ved hudkontakt  

195. Almindelig røllike

Achilléa millefólium - Kurveblomstfamilien s(Ásteraceae)

Flerårig, 15-50 cm høj urt med stiv, oret vækst. Stænglen er sej og lidt håret. Bladene er lancetformede og 2-3 gange fjersnitdelte med smalle tandede afsnit. De hvide (sj. lyserøde) blomster sidder i en tæt halvskærm. Blomstrer juli–oktober. Frugten er en flad nød uden fnok. Vokser vildt i hele DK på lysåben jord.

196. Lægesalvie

Sálvia officinális - Læbeblomstfamilien (Lámiaceae)

Flerårig, 40-80 cm høj halvbusk med aromatisk duft og smag. Stænglerne er firkantede og bærer grågrønne, ovale, dunede blade, som er vintergrønne. Med blåviolette blomster i endestillede aks. Blomstrer juni-juli. Frøene er små, runde nødder. God biplante. Dyrkes som krydderurt og prydplante. Vokser ikke vildt i DK.

197. Opret kobjælde

Pulsatílla vulgáris - Ranunkelfamilien (Ranúnculaceae)

Flerårig, 8-20 cm høj håret urt med tueformet vækst. Med basal roset af 2-3 gange fjersnitdelte blade med linieformede afsnit. Stængelblade dybt delt i linieformede afsnit. Hul blomsterstilk med endestillede, oprette violette (sj. hvide eller rosa) blomster. Blomster april-maj. Frugten er en nød med en langhåret griffel. Vokser vildt hist og her i DK på overdrev, skrænter og gamle klitter, men er sjælden. Dyrkes som havestaude.

Advarsel: Planten er giftig

198. Havetimian

Thýmus vulgáris - Læbeblomstfamilien (Lámiaceae)

Flerårig, ca. 30 cm høj, stedsegrøn dværgbusk med aromatisk duft og smag. Stænglen er træagtig forneden og urteagtig foroven med små modsatte, lancetformede-elliptiske, helrandede blade. De lyserøde-hvide blomster sidder i hovedformede stande i bladhjørnerne. Blomstrer juni-august. Frøene er små nødder. Dyrkes som krydderurt. I naturen finder man dens slægtninge smalbladet og bredbladet timian.

199. Havemalurt

Artemisia absínthium - Kurveblomstfamilien (Ásteraceae)

Flerårig, op til 100 cm høj grå-hvidfiltet urt eller halvbusk med stærk aromatisk duft. Stænglen er furet og grågrøn og bærer spredte 2-3 gange fjersnitdelte blade med linie- til lancetformede afsnit. Udvikler grønlige-gule blomster i nikkende kurve i toppe ved skudspidserne og fra de øverste bladhjørner. Blomstrer juli-september. Frugterne er nødder uden fnok. Vokser vildt på strandvolde og nær bebyggelse hist og her i Dk. Dyrkes som havestaude.

200. Artiskok

Cýnara scólymus - Kurveblomstfamilien (Ásteraceae)

Flerårig, op til 1,5 m høj tidselagtig plante med opret vækst. Udvikler bladroset og herfra skyder kraftige blomsterstængler som bærer store spredte, grågrønne fligede blade med bløde torne langs bladranden. Udvikler blåviolette blomster i store endestillede kurve. Blomstrer juli-august. Planten modner sjældent frø i Danmark. Er ikke vildtvoksende i Danmark, men dyrkes som prydstaude og grønsag og kan overvintre under beskyttede forhold. Af de større blomsterknopper spises kurvens bund (artiskokbund) og det nederste af knoppens svøbblade; unge knopper kan anvendes hele.

201. Svaleurt

Chelidónium május - Valmuefamilien (Papáveraceae)

Flerårig, 30-80 cm høj sprød urt med orangegul mælkesaft. Udvikler tidlig visnende bladroset og herfra skyder de grenede stængler som bærer fjersnitdelte blade med ovale lappede afsnit. Bladene er grønne og glatte på oversiden, blågrønne og hårede på undersiden. Blomsterstanden er skærmlignede med 3-7 gule blomster. Blomstrer maj-august. Frugten er en linjeformet kapsel. Vokser vildt i DK på næringsrig bund nær bebyggelse, i hække og stendiger. Dyrkes som prydplante.

202. Løvstikke

Levísticum officinále - Skærmplantefamilien (Apiaceae)

Flerårig, 1-2 meter høj kraftigtvoksende plante. Kaldes også maggiurt pga. den kraftige krydrede duft og smag. Med oprette, hule stængler der er blåduggede og glatte. Bladene er store, glinsende og dobbelt fjersnitdelte med lappede afsnit. Udvikler dobbeltskærme med små- og tætblomstrede småskærme af bleggule blomster. Blomstrer juni–august. Frugten er en sammentrykt 2-delelig spaltefrugt, som spaltes ved modenhed. Dyrkes som krydderurt. Findes forvildet i DK nær beboelser, men er sjælden.

203. Lægekulsukker

Sýmphytum officinále - Rubladfamilien (Boráginaceae)

Flerårig, 40-100 cm høj stivhåret urt med opret vækst. Med ustilkede æg-lancetformede blade der forstsætter i en bred vinge på stænglen. Udvikler nikkende, violet-rødlige eller hvidgule klokkeformede blomster i sidestillede kvaste. Blomstrer juni-august. Frugten er en 4-delelig spaltefrugt med glatte skinnende frø. Vokser vildt i DK ved bebyggelse og vejkanter men er sjælden. Dyrkes som havestaude.

204. Almindelig gyldenris

Solidágo virgaúrea - Kurveblomstfamilien (Ásteraceae)

Flerårig, 25-80 cm høj plante med stiv opret vækst. Stænglerne der er stive og ofte rødlige forneden, bærer spredte lancetformede, tandede blade. Udvikler løse stande af gule kurveblomster i skudspidserne og de nærmeste bladhjørner. Blomstrer juli-september. Frugterne er nødder med en hårformet fnok. Vokser vildt i DK og dyrkes som havestaude.

205. Troldnød

Hamamélis virginiána - Troldnød-familien (Hamamelidaceae)

Løvfældende, 2-6 m høj busk eller lille træ. Barken på ældre træer er grålig. Gamle grene får efterhånden en lysebrun og glat eller let skællet bark. Bladene er omvendt ægformede med skæv, tandet bladplade og bugtet bladrand. Blomstrer ved løvfald i oktober-november med lysegule blomster samlet i små, sidestillede stande. Frugterne er træagtige kapsler, der åbner sig med et lille smæld og slynger frøene bort. Vokser ikke vildt i DK. Plantet som prydbusk/træ i haver og parker.

206. Prikbladet perikon

Hypéricum perforátum - Perikonfamilien (Hypéricaceae)

Kaldes også Johannesurt. Flerårig, 40-60 cm høj urt med opret stiv vækst. Stænglerne er forveddede ved grunden, med 2 tydelige længdelister og foroven tæt grenede. De modsatte, smalle ovale blade er med talrige små, mørke prikker (kirtler). Blomsterne sidder i ende- og sidestillede kvaste, er smørgule med mørke prikker og indeholder et gult og rødt farvestof. Blomstrer juni-september. Frugten er en 3-rummet mangefrøet kapsel. Vildtvoksende og almindeligt forekommende i DK på overdrev, tørre enge, strandoverdrev, vejkanter og i lysåbne skove og krat.

207. Almindelig stedmoderblomst

Víola trícolor - Violfamilien (Víolaceae)

Enårig, 5-30 cm høj urt med opstigende, forgrenet vækst. De glatte stængler bærer spredte blade, som er smalt ægformede med bugtet rand. Hvert blad har dybt delte lancetformede fodflige. Udvikler blomsterstilke i bladhjørner med endestillede uregelmæssige blomster med blåviolette og gule kronblade. Blomstrer maj-september. Frugten er en mangefrøet kapsel. Vokser vildt i DK, især på sandet agerjord, overdrev og klitter.

208. Almindelig cikorie

Cichórium íntybus var íntybus - Kurveblomstfamilien (Ásteraceae)

Flerårig, 60-80 cm høj urt med stiv, opret vækst og kraftig pælerod. Med mælkesaft. Første år dannes grundstillet bladroset af omvendt ægformede blade med groft tandet rand. Fra andet år med stængler, der bærer spredte, smalle, tandede blade og blå blomster, der er tiltrykte stænglen. Blomstrer juni-september. Frugterne er nødder med en utydelig, hindeagtig fnok. Er vildtvoksende flere steder i DK i vejkanter og på agerjord. Dyrkes som nytteplante.

209. Tormentil

Potentilla erécta - Rosenfamilien (Rósaceae)

Kaldes også blodrod. Flerårig, 10-30 cm høj urt med opstigende eller opret vækstform. Med tyk træagtig jordstængel der er rød indeni. Stænglerne er spinkle, grenede og fint behårede. De langstilkede grundblade er 3-5 fingrede mens de ustilkede stængelblade er 3 fingrede, groft tandende og med fligede fodflige. Udvikler enlige lysegule blomster på lange stilke i bladhjørnerne. Blomsten er 4-tallig, hvad der er meget usædvanligt hos Potentil. Blomstrer juni-august. Frugterne består af 4-8 glatte nødder på en tør blomsterbund. Vokser vildt i DK på enge, overdrev, heder og morbund i skove.

210. Marietidsel

Sílybum mariánum - Kurveblomstfamilien (Ásteraceae)

Toårig, 30-200 cm høj kraftigt voksende plante. Danner bladroset første år. De aflange-lancetformede fligede blade er bølgede, med torne i randen og med mælkehvide aftegninger. Andet år udvikles hule, furede stængler med endestillede blomsterkurve med tornede kurvblade og lilla blomster. Blomstrer juni-september. Frugten er en nød med paraply-formet fnok Vokser ikke vildt I DK. Dyrkes som prydplante.

211. Almindelig peberrod

Armorácia rusticána - Korsblomstfamilien (Brássicaceae)

Flerårig, 60-120 cm høj, glat urt med lang, skarptsmagende pælerod. Grundbladene er langstilkede med op til 50 cm lange ovale, rundtakkede, bølgede bladplader. De nedre stængelblade er fligede, de øvre hele og lancetformede. Udvikler hvide blomster i halvskærme. Blomstrer juni-juli. Frugten er en skulpe. Findes forvildet fra dyrkning hist og her i DK på affaldspladser og i vejkanter. Dyrkes som krydderplante.

212. Citronmelisse

Melísssa officinális - Læbeblomstfamilien (Lámiaceae)

Kaldes også hjertensfryd. Flerårig, op til 80 cm høj citronduftende staude med busket vækst. Stænglen er stærkt forgrenet, håret og med modsatte blade der er ægformede og groft takkede. Ved bladhjørnerne udvikles blomsterkranse med få små hvide blomster. Blomstrer juli-september. Populær krydderurt og staude samt god biplante. Findes forvildet i DK nær beboelser. 

213. Sort sølvlys

Cimicífuga racemósa - Ranunkelfamilien (Ranúnculaceae)

Flerårig, op til 2 m. høj, glat urt. Med mørkegrønne 2 gange fjersnitdelte blade med dybt savtakkede småblade. Over bladene løfter sig let forgrenede spinkle blomsterstængler, som bærer talrige små hvide til cremefarvede blomster samlet i aks, som ligner sølvskinnende lys. Blomsternes søde og kraftige duft tiltrækker mange insekter. Blomstrer september-oktober. Frugten er en mangefrøet ægformet kapsel. Vokser ikke vildt i Dk. Dyrkes som prydplante.

214. Almindelig hyrdetaske

Capsélla búrsa-pastóris - Korsblomstfamilien (Brássicaceae)

Enårig, 2-70 cm høj urt med opstigende eller opret vækst. Med stilkede hele-fjersnitdelte rosetblade og glatte stængler som bærer spredte ustilkede lancetformede blade med hel eller fjernt takket rand og pilformet grund. Udvikler klase med hvide blomster - der dannes løbende nye blomsteranlæg ved spidsen af skuddet. Blomstrer april-oktober. Frugterne er hjerteformede, flade skulper, der rummer mange frø. En enkelt plante kan danne op til 64.000 spiredygtige frø. Vokser vildt i hele DK på agerjord, vejkanter, haver, affaldspladser mv.

215. Bonde-tobak

Nicotiána rústica - Natskyggefamilien (Solánaceae)

Enårig, 50-150 cm høj urt. Hele planten undtagen blomsterne er dækket af klæbrige kirtelhår. Bladene er stilkede, lancetformede-aflangt ægformede og med hjerteformet grund. Blomsterstanden er en løs til kompakt top med mange grøngule blomster. Blomsterne som udsender deres dufte i skumringen, er kendt for at tiltrække vores store smukke natsommerfugle - aftensværmerne.  Blomstrer juli-oktober. Frugten er en kugleformet mangefrøet frøkapsel. Vokser ikke vildt i DK men dyrkes som prydplante. Findes sjældent forvildet.

Advarsel: Planten er giftig  

216. Vellugtende kamille

Matricária recutáta - Kurveblomstfamilien (Ásteraceae)

Enårig, 20-60 cm høj velduftende urt. Med oprette forgrenede stængler, som bærer spredte blade, der er 3 gange fjersnitdelte med trådsmalle brodspidse afsnit. Blomsterne er samlet i endestillede kurve med hul og hvælvet kurvebund. Med hvid randkrone og gul skivekrone. Blomstrer juni-oktober. Frugten er en nød. Alle overjordiske dele af planten lugter af kamille. Vokser vildt i DK, mest på vandlidende jord, men er sjælden.

217. Mælkebøtte

Taráxacum - Kurvblomstfamilien (Ásteraceae)

Flerårig, 10-50 cm høj plante med kraftig pælerod og roset af tandede blade – kaldes derfor også løvetand. Bladene omgiver hule oprette blomsterstængler, der hver bærer en 3-6 cm bred kurv af gule tungeformede blomster. Hele planten indeholder mælkesaft. Frugten er en nød med paraply-formet fnok. Blomstrer forår og sensommer. Vildtvoksende og almindeligt forekommende overalt i DK.

218. Ægte Stormhat

Acónitum napéllus - Ranunkelfamilien (Ranúnculaceae)

Kaldes også venusvogn. Flerårig, 80-180 cm høj staude med roeformet, kødet rodstok, der fortsætter i en lang, dybtgående pælerod. Med stiv opret stængel, der bærer spredte, mørkegrønne, håndsnitdelte blade. Udvikler talrige smukke blå blomster i klaselignende blomsterstande. Blomstrer juli-august. Frugten er en flerfrøet bælgfrugt. Vokser ikke vildt i DK. Dyrkes som prydplante og findes undertiden forvildet herfra.

Advarsel: Hele planten er meget giftig                                                                   

219. Liljekonval

Convallária majális - Aspargesfamilien (Asparágaceae)

Flerårig, 10-25 cm høj urt med underjordisk forgrenende jordstængel. De glatte friskgrønne ovale blade sidder kræmmerhusagtigt op ad den glatte, lysegrønne stængel. Blomsterstanden er en klase med snehvide, klokkeformede, velduftende blomster på en kantet stængel. Blomstrer maj-juni. Frugten er et rødt bær. Vokser vildt i skove og krat i DK og dyrkes som prydplante i haver og parker.  

Advarsel: Hele planten er meget giftig                                                                   

220. Havemorgenfrue

Caléndula officinális - Kurveblomstfamilien (Ásteraceae)

Enårig, 30-70 cm høj plante med opret vækst. Stænglerne er kraftige, kantede, hårede og bærer spredte, lancetformede, svagt hårede blade. Blomster i endestillede kurve og farven varierer fra bleggul til mørkorange. Blomstrer juni-november. Danner mange krumme frø, som spirer let. Populær sommerblomst. Vokser ikke vildt i DK.

221. Stor nælde

Urtíca dioíca - Nældefamilien (Urtícaceae)

Flerårig, 30-200 cm høj bestandsdannende håret urt med rigt forgrenet jordstængel og opret vækst. Med firkantede stængler, der bærer modsatte, ovale-hjerteformede, takkede blade. Undersiden af bladene med kiselhår, som knækker ved berøring og sprøjter en irriterende gift ind i huden. Planterne er rent hunlige eller rent hanlige (=tvebo, dioik). Blomsterne udvikles i grenede nøgler ved skudspidserne. Blomstrer juni-august. Frøene er nødder. Almindeligt overalt i DK.