Skrevet af Mia Stochholm i 2009 for Økologiens Have. Redigeret i 2018
Grundprincipper i den økologiske køkkenhave.
Grundprincipper i den økologiske køkkenhave. I den økologiske køkkenhave forsøger man at efterligne naturen, fordi den nu er så praktisk sat sammen, at det ikke betaler sig at arbejde imod den. Nøgleordene i den sammenhæng er:
- Mangfoldighed
- Jorddække
- Kompost
I naturen ser man aldrig et stort område med samme afgrøde, som man gør i landbruget (monokultur), det ville give alt for store sygdoms- og skadedyrsproblemer, idet jorden udpines og planterne bliver svage og dermed lettere modtagelige for angreb. Naturen sørger altid for mangfoldighed, så der er balance mellem skadedyr og nyttedyr, og der ikke opformeres sygdomme i jorden. Det kan vi efterligne ved at plante en masse blomster mellem vores køkkenhaveafgrøder og også plante afgrøderne mellem hinanden. Blomsterne tiltrækker nyttedyrene og skadedyrene har sværere ved at finde deres værtsplanter, når der står mange forskellige planter på lidt plads. Man forebygger også sygdomme ved at lave sædskifte, dvs. at hver afgrøde skifter plads fra år til år.
Men der er heller aldrig bar jord ude i naturen. Jorden er altid dækket med planter, og i skovbunden med visne blade. Hele tiden er der gang i den biologiske omsætning. Hvis jorden holdes bar bliver den med tiden udpint, fordi der ikke er noget til at holde på næringsstofferne og ingen rødder til at sikre en god jordstruktur og vandoptagelse. I vores køkkenhave undgår vi bar jord ved at bruge blandingskultur, så vi f.eks. sår gulerødder mellem porrer, da gulerøddernes store top vil dække jorden mellem porreplanterne og derved forhindre ukrudt i at spire. Når vi høster vores afgrøder, kan vi enten så en efterafgrøde eller bruge halm/vissent plantemateriale som jorddække.
Sidst men ikke mindst skal vi være opmærksomme på at få tilført næring i form af kompost. I naturen sker omsætningen af sig selv. Når visne planter falder til jorden, omsættes de af jordenes mikroliv og bliver således næring for nye planter. I køkkenhaven fjerner vi imidlertid en del næring, idet vi jo ikke lader vores afgrøde ligge og rådne på jorden. Vi må derfor tilføre jorden næring i det omfang vi fjerner noget fra jorden, og det gøres bedst i form af komposteret køkken- og haveaffald.
Jorden
Starter man sin køkkenhave fra en græsplæne, må man enten fræse det stykke op, man ønsker at dyrke, eller vende det i små bidder med en spade. Som udgangspunkt skal man undgå at træde på jorden, da det beskadiger jordstrukturen. Jordstrukturen beskadiges især, hvis man arbejder med jorden, når den er våd. Når man har fundet ud af, hvor man vil anlægge sine bede, kan man lave gange rundt om bedene, hvorfra man kan nå midten at bedet (ca. 110 cm bredt), så man fremover kan luge, så, plante og høste uden at gå på jorden (man kan også etablere højbede). Gangene bør dækkes med flis/stenmel/fliser eller lignende for at holde dem fri for ukrudt.
Der kan være stor forskel på, hvornår de forskellige jordtyper er klar til at blive dyrket om foråret. En lerjord vil være koldere, idet den indeholder mere vand end f.eks. sandjord. Man kan godt gøre sin jord hurtigere forårsklar ved at lægge kompost på om efteråret og ca. 10 cm halm/visne blade ovenpå. Det grove jorddække rives af kort før såning om foråret.
Valg af afgrøder
Er man nybegynder i havebruget, er det en god idé at starte i det små og holde sig til afgrøder med en forholdsvis høj succesrate. Det er naturligvis ikke udelukkende afgrødevalget, der er afgørende for om man kan høste noget eller ej, man skal også overholde et minimum af plejebetingelser.
De mere krævende afgrøder er dem, der har brug for meget næring, har en lang vækstsæson og som først skal forspires i drivhus, dvs.: kål, selleri, porre, græskar, majs og alle drivhusgrøntsagerne. Rodfrugterne kan også volde problemer, hvis ikke jorden har en ordentlig struktur. De vanskeligste rodfrugter er persillerod, gulerod og pastinak.
De afgrøder der er nemmest at dyrke er bladgrøntsager som salat, spinat, rucola og bladbede. Krydderurter (f.eks. dild, timian og koriander), ærter, bønner, radiser, kartofler og løg (hvis man bruger sætteløg) er også til at have med at gøre. Den nemmeste rodfrugt er nok rødbeden, fordi den sjældent får skadedyr, og da den også vokser lidt over jorden, er den ikke så afhængig af en porøs jordstruktur.
Såning
Husk at læse dyrkningsvejledningen bag på frøposen, inden du går i gang med at så. Der er som regel anbefalinger vedrørende såtidspunkt, sådybde og plante- og rækkeafstand. Hvis der f.eks. er angivet en jordtemperatur, kan man anskaffe sig et jordtermometer. Langt de fleste afgrøder trives bedst med såning ved en jordtemperatur på omkring 10 grader. Hellere starte lidt senere end komme for tidligt i jorden. Der kan stadig være nattefrost i april og det kan være ødelæggende for nyspirede planter.
Når man gør jorden klar til at så, starter man med at kultivere det øverste lag, knuse alle knolde og lave overfladen så jævn som mulig, så der ikke samler sig vand ét sted. Lav derefter en rille, der har den anbefalede sådybde. Derefter vandes der i rillen af flere omgange, så jorden kan nå at suge vandet til sig. Frøene lægges i med den anbefalede afstand og dækkes til med et tyndt lag jord. Når frøene kommer op, skal man tjekke om planteafstanden stadig passer med frøposens anbefalinger. Står planterne for tæt, må der tyndes ud, så afstanden passer, ellers kvæler planterne hinanden og udbyttet forringes.
Pasning
Især i starten er det vigtigt at forsyne planten med vand. Det er bedre at vande for meget engang imellem end at gå og ”sjatvande”. Hvis planten får vand ofte, men i små mængder, udvikler den kun et overfladisk rodnet og bliver således ikke i stand til at søge vand og næringsstoffer længerere nede i jorden. Planten skal ”opdrages” fra starten til at finde sin egen næring, og det gøres ved at vande få gange men med større mængder vand. Husk at jorden skal kunne følge med, man får det bedste resultat, hvis man vander hele køkkenhaven igennem af flere omgange og gerne i regnvejr.
Afgrøder med meget kort vækstsæson (spinat og salat) har ikke behov for gødning. Gødning tilføres, når planterne har en størrelse, hvor de er i stand til at optage den, dvs. at de er omkring 15 cm høje ( det gælder for kartofler, løg, bladbeder og rodfrugter) og har fået godt fat i jorden. Det er ikke nødvendigt at vende gødningen i jorden, det skal regnormene nok sørge for at trække ned. Er haven så ny, at komposten endnu ikke er omsat, kan man købe økologisk gødning. Husk blot, at det gødning man køber er meget kraftigt, så der skal kun lægges et meget tyndt lag ud og gerne med lidt halm/græsafklip/blade over, da den slags gødning ikke er strukturholdig og hurtigt forbrænder. Når man holder jorden dækket mellem planterne, holder man også på vandet, sikrer en god jordstruktur og forhindrer nyt ukrudt i at spire.
I takt med at planterne gror, vil ukrudtet omkring dem også spire, så det skal luges væk. Man kan sagtens bare lade det ligge i rækkerne og visne, så virker det som jorddække og skygger for at nyt ukrudt kan komme op. Hvis ukrudtet er blevet så stort, at det har sat spiredygtige frø, skal det fjernes helt.
Passer man sine afgrøder efter nævnte forskrifter, får man forhåbentlig et udbytte, der giver mod og lyst til at prøve igen den følgende sæson.
