Her på siden finder du lidt uddybende tekst til nogle af de punkter, som er markeret på oversigtsplanen for Økologiens Have. De forskellige numre i parentes bag nedenstående overskrifter refererer til numrene på oversigtskortet.
Bemærk: Ud over at Haven løbende bliver passet og plejet, skal Havens forskellige områder også hen ad vejen renoveres og fornyes m.v. Derfor kan du opleve, at ikke alle områder i Haven fremtræder som måske forventet. Det håber vi, du har forståelse for.
Pak din madkurv og tag den med i Haven - der er masser af hyggelige siddepladser. Du kan også købe mad i Caféen og tage den med ud i Haven.
Er vejret fugtigt må man gerne sidde i drivhusene, hvis de ikke er optaget.
I Urtehaven vokser ca. 200 forskellige planter med dufte og farver, som er en oplevelse i sig selv. Langt tilbage i historien har planterne været anvendt som lægeurter, krydderurter og trolddomsurter. Nogle af urterne er brugt til te eller til fremstilling af snaps og øl. I urtehaven kan man finde masser af historier fra folkekulturen.
De forskellige planter er samlet i grupper efter tema, f.eks. hjertestimulerende, slimløsende, spiselige blomster og elskovsmidler.
Urtehaven har også en anden vigtig funktion. De mange gode insektplanter tiltrækker bl.a. sommerfugle, svirrefluer og humlebier.
Den nordiske birkelund er påbegyndt i 1999. Idéen stammer fra vore nordiske nabolande med de lyse birkeskove, hvor der vokser mange urter og græsser i skovbunden. I vortebirklunden er der plantet hulkravet kodriver, og der vil senere blive plantet flere arter.
I Danmark findes to hjemmehørende birkearter – vortebirk og dunbirk. Disse arter har været her i landet siden istiden – i ca. 12.000 år, og det betyder, at der er knyttet et mangfoldigt liv til træerne med mange fugle og insekter. Netop dette vil vi forsøge at genskabe i birkelunden.
Hensigten er også at skabe noget smukt, hvor det er muligt for publikum at dvæle en stund.
Et forsøg på at skabe forskellige små plantesamfund, som hver især tager udgangspunkt i den natur, de oprindeligt kommer fra. Der er en steppehave, hvor jorden er tør og næringsfattig, og hvor der gror planter som steppesalvie, pragtrøllike, timian og lavendel. Der er en sumphave med sumpplanter, og i præriehaven vokser solhat og lampepudser m.fl. En skyggehave og en halvskyggehave er under etablering.
Blomsterne omkring vårpytten kaldes "sumphaven". Vårpytten er fyldt med vand efterår og vinter og kan være udtørret om sommeren.
I frugthaven er der forskellige sorter af almindelige frugttræer som æbler, pærer, kirsebær. Derudover er der også mere specielle frugter som morbær, mispel, valnød, kvæde, surbær m.m.
Økologiens Have har en beliggenhed, der er velegnet til vindyrkning. Her er de solskinstimer, der skal til, og en lerjord, som holder på fugtigheden og giver smag til druerne.
I samarbejde med Foreningen af Danske Vinavlere er vi startet på en »vingård«. Der findes en del forskellige sorter, som egner sig til dyrkning og fremstilling af vin i Danmark.
Vinene er bundet op på et espaliersystem med dobbelttråde. Pælene er af ubehandlet træ, Robinie, som holder til 25 års jordkontakt uden at rådne.
Køkkenhaven er stor og meget populær. Den består af 34 bede, som er 1 m brede og 7–8 m lange, og de mange bede giver mulighed for et 5–6 årigt sædskifte. Her er et væld af forskellige grønsager, almindelige og sjældne, som er plantet i forskellige blandingskulturer, sammen med diverse sommerblomster, hvoraf mange er spiselige – flot ser det ud!
Blandingskultur/sædskifte af blomster og urter hjælper med til at holde skadedyrene i ave, giver optimal udnyttelse af bedene, og udnytter jordens næring optimalt.
Bedene må ikke betrædes, heller ikke når man arbejder i dem! Det giver, sammen med tilførsel af kompost, jorddække og dyrkning af grøngødning, en god næringsrig og levende jord med en fin struktur.
I Økologiens Have har vi bygget to store domer på tilsammen 60 m². I den ene dyrkes mange forskellige sorter af peber, tomater, chili, spøjse agurker, basilikum m.m. Ofte dyrker vi for sjov kalabas eller græskar, som bindes op og vokser helt ud gennem tagvinduet. Vi klarer os uden spagnum og benytter i stedet kompost.
Den anden dome anvendes som udestue for havens gæster og til udstilling af forskellige planter.
Domerne er en solid konstruktion i træ beklædt med plastik, som kan modstå solens ultraviolette stråler i cirka 5 år, hvorefter det må udskiftes. Begge domer bliver renoveret i 2016/17.
De er ikke praktiske til kommercielt drivhus, men dejlige at opholde sig i.
Vi har opbygget en model af en parcelhushave, der har det hele. Der er køkkenhave, plæne, prydbede, krydderurter, hæk, frugtbuske, drivhus, et lille hønsehold, kompostbeholder, m.m.
Køkkenhaven er anlagt midt i haven og får derfor masser af sol. Frugtbuskene er placeret, så de er prydbuske. Hækken er ikke helt traditionel, men består af en bræmme af buske, udvalgt på grund af særlig gode betingelser for mad og reder til fugle.
Det runde staudebed fremstår med en mangfoldighed af varme, røde og orange
farver.
I parcelhushaven er der også en overdækket terrasse, hvor man bl.a. kan nyde medbragt mad og drikke.
Indenfor takshækken er der indrettet tre små haverum med hver sit særpræg.
De blev påbegyndt i 2005 i forbindelse med en række haveudsendelser, »Seernes Have«, på DR2. Idéen var, at seerne skulle levere planter med en historie. Da DR stoppede efter 8 udsendelser, var haverne ikke helt færdige.
De tre små haver er nu inspirationshaver til de mange små haver, der opstår i disse år. »Korshaven« med de to pavilloner, bliver til en lille græshave med forskellige prydgræsser. »Den ovale have« bliver en blomstrende have. I »Den minimalistiske have« viser vi et forslag til en lille gårdhave.
Skovhaven er en skovmodel! Der skal ikke laves skov i alle danske villahaver, men man kan godt bruge skovmodellen selv under små forhold. F.eks. under hasselbuske eller en samling frugtbuske, hvor jorden ligger hen i skygge. Og hvem har ikke kæmpet med ukrudtet i hækken. Her kan skovhavemodellen måske bruges: Hvorfor ikke fylde pladsen ud med tuedannende græsser, stedsegrønne bregner og blomstrende stauder?
Skovhaven blev plantet i 1994, hvor de små træer selv måtte tage kampen op mod græsset. Men nu er der en fornemmelse af skov når man går rundt i den. Træerne er vokset godt til, og den eftertragtede skygge har indfundet sig. Vi har arbejdet på at gøre skovbunden mere varieret. I 2006 blev der således plantet anemoner, kodrivere og bregner.
Midt i skovhaven ligger en lille sø, nærmere betegnet et vandhul. Den blev udgravet i 1994 med støtte fra Århus Amt, som på den måde bidrager til, at der skabes flere levesteder for dyr og planter. Der må ikke udsættes ænder, krebs eller andet i vandhullet. Dyr og planter skal på naturlig måde finde vej til vandhullet. Træer og buske skal fjernes mod syd, så vandhullet forbliver solbeskinnet. Det er ret næringsbelastet, sandsynligvis fordi det modtager drænvand fra marker udenfor Haven.