Solenergi i Haven
Havens anlæg
Havens solcelleanlæg er dimensioneret til ca. 4.000 kWh årlig produktion.
Konkret produktion:
Fra 20. febr. 2013 til 22. nov. 2014 (7799 prod.timer) har anlægget produceret:
8991 kWh
Med et solvarme- eller solcelleanlæg kan vi indfange solens energi og lave varmt vand og strøm. I fremtiden vil andre løsninger sikkert også blive brugt. Måske kunstig fotosyntese?
Vind- og bioenergi er også baseret på solens stråler. Opvarmning af luften skaber vind og med fotosyntese gror planterne på solenergi.
Solvarmeanlæg
Hovedparten af de ca. 30.000 solvarmeanlæg, der er i Danmark, er til opvarmning af brugsvand, mens en mindre del er til kombinationen af rumvarme og varmt vand. Desuden anvendes solvarmeanlæg i større anlæg til svømmebassiner og i større kollektive anlæg i forbindelse med fjernvarmesystemer - og ofte i kombination med biomasse som træpiller, træflis og halm.
Sådan virker et solvarmeanlæg
Et solvarmeanlæg omsætter solens energi til varme i et enkelt og lukket kredsløb. Anlægget består udendørs af en eller flere solfangere (en slags omvendt sort radiator(absorberen), som forbindes med varmtvandsbeholderen inde i huset. Solfangeren indeholder vand med frostvæske, som varmes op af solens stråler og pumpes herfra til varmtvandsbeholderen. Her afgiver det sin varme og løber retur til solfangeren.
For at øge effektiviteten er absorberen almindeligvis placeret i en isoleret kasse dækket af glas eller plast.
Med et solvarme- eller solcelleanlæg kan vi indfange solens energi og lave varmt vand og strøm. I fremtiden vil andre løsninger sikkert også blive brugt. Måske kunstig fotosyntese?
Vind- og bioenergi er også baseret på solens stråler. Opvarmning af luften skaber vind og med fotosyntese gror planterne på solenergi.
Solvarmeanlæg
Hovedparten af de ca. 30.000 solvarmeanlæg, der er i Danmark, er til opvarmning af brugsvand, mens en mindre del er til kombinationen af rumvarme og varmt vand. Desuden anvendes solvarmeanlæg i større anlæg til svømmebassiner og i større kollektive anlæg i forbindelse med fjernvarmesystemer - og ofte i kombination med biomasse som træpiller, træflis og halm.
Sådan virker et solvarmeanlæg
Et solvarmeanlæg omsætter solens energi til varme i et enkelt og lukket kredsløb. Anlægget består udendørs af en eller flere solfangere (en slags omvendt sort radiator(absorberen), som forbindes med varmtvandsbeholderen inde i huset. Solfangeren indeholder vand med frostvæske, som varmes op af solens stråler og pumpes herfra til varmtvandsbeholderen. Her afgiver det sin varme og løber retur til solfangeren.
For at øge effektiviteten er absorberen almindeligvis placeret i en isoleret kasse dækket af glas eller plast.
Komponenterne i et solvarmeanlæg
Komponenterne i et solvarmeanlæg
A. Solvarmepanel
(i princippet en sortmalet "radiator" bag glas i isoleret kasse)
B. Trykekspansion
C. Varmtvandsbeholder
D. Pumpe (returvand)
E. Koldt vand ind i beholder
F. Varmt vand ud til forbrug.
Solcelleanlæg
Ved hjælp af solceller og solens stråler kan der fremstille strøm.
Sådan virker solceller
En solcelle eller fotovoltaisk celle (foto = lys og voltaisk = elproducerende) er en glasagtig plade, der er opbygget af silicium-lag med hhv. positiv og negativ ladning (en halvleder(diode). Når sollyset opfanges af solcellen produceres der jævnstrøm. Det sker ved hjælp af en fotoelektriske effekt og helt uden bevægelige dele.
Solceller virker ved at sollysets fotoner rammer elektronerne i solcellen, hvorved de får tilført energi og bryder løs fra deres normale position. Det gør dem i stand til at gennemtrænge den såkaldte p-n overgang i dioden, og det sker fortrinsvis i den ene retning. Der vil derfor blive forskel i elektronkoncentrationen på for- og bagside. Ved at samle elektronerne op i et gitter på forsiden kan de ledes gennem en ledning og tilbage til bagsiden og atter blive tilført energi fra sollyset. Strømkredsløbet er dannet.
De enkelte solceller sættes sammen i solcelle-moduler, som kobles sammen til den ønskede effekt og spænding er opnås. Strømmens styrke afhænger af størrelsen på solcellemodulet og sollysets intensitet, og der er ingen reelle begrænsninger for størrelsen på et solcelleanlæg.
G. Solcellepanel
(glasagtige plader med silicium omdanner sollys til strøm)
H. Konverter (omdanner fra jævnstrøm til 230 V vekselstrøm)
I. Eget forbrug direkte fra anlæg
J. Overskydende strøm registreres gennem egen elmåler og afregnes med elselskab.
Solcelleanlægget i Økologiens Have
Solcellepanelerne er placeret på cafébygningens tag, som har 45° hældning og en skyggefri orientering mod syd. Med andre ord en ideel placering.
Anlægget, som består af 18 paneler med et samlet areal på ca. 30 m2, producerer ca. 4.000 kWh pr. år.
Solcellepanelerne: Aide Solar, 250 W, monokrystalinske (sorte). Inverteren: KOSTAL Piko 4.2.
Strømproduktionen kan i Havens café følges på en tilknyttet skærm.
Odder Kommune, EU og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har deltaget i finansieringen af projektet, og det er firmaet SoloNordic ApS i Odder, som har stået for opbygningen.
Mulig fremtid: Kunstig fotosyntese
Mikrobiologerne er godt på vej til at efterligne en af naturens geniale processer - nemlig evnen til direkte at omdanne sollys til kemisk energi. Processen kaldes for kunstig fotosyntese og kan give os uanede mængder billig og miljøvenlig energi.
Hvordan?
Ideen bag den nye teknik er at lade kunstige kæmpemolekyler omdanne lyset til andre former for energi. Ved at afbryde processen undervejs kan der ikke kun tappes sukker og ilt, men også strøm og brint, der kan bruges som miljørigtigt brændsel.
I øvrigt kan processen i planternes evne til at opsuge CO2 kunne bruges i røgrensere, som omdanner fabrikkernes drivhusgasser til værdifulde kemiske stoffer.
Hvornår?
Der vil sandsynligvis gå et par årtier, før vi ser de første industrielle anlæg til kommerciel fotosynteseproduktion. Men forskerne er optimistiske. De mener, at målene vil kunne nås endnu hurtigere, hvis blot samfundet er villigt til at investere i den nødvendige forskning og udvikling.
Fakta:
Den mængde solenergi, som hver time rammer Jorden, svarer næsten til det forbrug, som alle Jordens mennesker til sammen bruger på et helt år. Potentialet er derfor enormt.
I Danmark er solindstrålingen ca. 1.200 kWh/m2 pr. år målt på sydvendt flade med 45° hældning.
Energistyrelsens forventningerne er, at solenergien de kommende 30 år vil kunne dække ca. 1/3 af Danmarks energiforbrug. Med udbredt lavenergibyggeri og effektive løsninger til sæsonlagring forventes helt op til 2/3. Desuden har vi vindenergien og andre vedvarende energiløsninger. En fremtid baseret på vedvarende og CO2-neutral energi er derfor ikke urealistisk.
