Skrevet af Sten Porse for Økologiens Have i 2001. redigeret i 2018.
Hvad er jord?
Ved jord forstår man det allerøverste lag af jordskorpen. Det er et lag, som oprindeligt bestod af de stenmaterialer fra bjergene, som istiden havde efterladt. De afgørende elementer i jord er
Mineralske stoffer
Organiske rester
Planter og dyr – edafon
Vand
Luft
Jordens mineralske stoffer opstår ved forvitring af stenarterne. Ved nedbrydning af plantemateriale fjernes størstedelen af det organiske stof og bliver til CO2 og vand. Det der bliver tilbage er nu omdannet til et nyt stof, humus. Blandingsforholdet mellem humus og mineralske stoffer bestemmer jordens værdi.
Planter og dyr i jorden er for det meste usynlige, fordi de er mikroskopisk små. De lever sammen med og af hinanden og af det organiske stof, og holder jorden frugtbar og løs. Disse små væsner, der er så vigtige for jordens frugtbarhed, lever hver især under ganske bestemte vilkår (nicher), som de er nøje tilpasset.
Kun regnormene kan leve flere steder. De gennempløjer jorden fra de øverste lag til betydelig dybde. På den måde brydes og sammenblandes de forskellige lag i jorden, så der opstår en helt ny jordbund, muld.
Bearbejdning af jord
Havens jord bør ikke bearbejdes dybt og slet ikke vendes. Det følgende gælder som en grundregel for alt arbejde med jorden.
Vend jorden mindst muligt, og hvis det ikke kan undgås, da gør det i så lille en dybde, så humuskrummerne bliver bevaret.
For det meste skaber man altfor meget arbejde for sig selv. Det sker, når man graver jorden dybt sent på foråret, eller når man river jorden for at fjerne selv de mindste sten.
Her bør man huske, at det ikke er den finkornede jord, der er den frugtbare, men den krummeagtige.
Småvæsnerne begynder at arbejde, så snart jordens temperatur er over 5°. Derfor er det uklogt at vende varm overfladejord ned i de kolde lag længere nede. Det er tilstrækkeligt at løsne overfladen let med en kultivator eller en hakke. Tidspunktet er inde, når jorden er tjenlig, dvs. at den er begyndt at tørre ud, så klumper og knolde falder fra hinanden ved mindste berøring. Heller ikke om sommeren skal man grave jorden. Netop på det tidspunkt når aktiviteten hos jordens liv det højeste niveau. En løsnen af overfladen med hakke eller kultivator kan blive nødvendig efter længere tids regn, for dråberne pakker overfladen og gør den til en hindring for jordens udluftning.
Om efteråret kan det være begrundet at løsne noget dybere, så frosten kan skørne jordens knolde i dybden. Hermed menes ikke en reolgravning i to spadestiks dybde, men kun en let løsnen med greb.
Jordbundstyper
Det er vigtigt at kende sin jord, så man kan behandle den rigtigt. Jordens sammensætning gør, at der opstår flere forskellige jordbundstyper: sandjord, lerjord, humusjord og kalkjord. Når man skal finde ud af, hvilken type stedets jord tilhører, kan man bruge to forskellige metoder.
Fingerprøven
tag en håndfuld fugtig jord, pres den sammen til en kugle og tril den mellem hænderne, så den bliver til en pølse, se og føl på prøven og vurder, hvor den hører til.
Sandjord: ikke formbar (kugle og pølse falder fra hinanden), føles ru pga. de mange sandkorn. Forbedres ved at tilføre barkflis, kompost og blade.
Lerjord:
Klæbrig og formbar (kugle og pølse holder formen), føles glat. Forbedres ved at tilføre kompost, barkflis og sand.
Lerholdig sandjord: Klæbrig, bliver til krummer ved formning. Forbedres ved at tilføre staldgødning, barkflis og kompost.
Sandholdig lerjord: Ru at føle på, men dog formbar. Forbedres ved at tilføre staldgødning, barkflis og kompost.
Det tilførte organiske stof (flis, kompost, blade og staldgødning) kan lægges oven på jorden eller kultiveres ned i det øverste lag.
Glasprøven
Fyld et glas en fjerdedel med jord og fyld op med vand. Rør rundt og lad blandingen stå nogle minutter. Synker jorden til bunds efter få øjeblikke, samtidig med at vandet oven over bliver klart, så er det let sandjord. Hvis kun den groveste del af jorden synker til bunds, mens vandet bliver ved med at være plumret og jordfarvet, så er det en lerjord eller en tung lerjord. Hvis de tungeste dele synker til bunds med et tydeligt sort lag øverst, mens vandet er jordfarvet og dog gennemsigtigt, så drejer det sig om en god, humusrig havejord.
