Café og butik
I det lille røde træhus ved indgangen til Haven er der café og butik. Det er også her, man køber entrébilletter.
I Havens café er der mulighed for at købe is, varme og kolde økologiske drikkevarer, chokolade og slik. I skolernes sommer- og efterårsferie samt i weekender og helligdage gennem hele sæsonen (se åbningstider) kan vi også tilbyde hjemmebag og lette frokostretter. (NB: i vinterperioden er der begrænset servering). Nyd maden i eller ved cafeen. Vores gæster er også velkomne til at medbringe mad og drikke hjemmefra. Der er siddepladser både udendørs (også overdækkede) og indendørs mange steder i Haven. Bl.a. i og ved vores væksthuse.
I butikken sælger vi økologiske frø, krydderurter, grønsagsplanter, stauder, økologisk gødning, plakater, gode havebøger, haveredskaber og andre haveartikler. Se side vedr. plantesalg.
I butikken kan du desuden købe gavekort eller et støttebevis, som også er en god gave at give. Gavekort, m.v. kan du i øvrigt købe i vores webshop. Læs mere ...
Spisemærke i guld
Vi har nu det økologiske spisemærke i guld. Vi er godt nok lige så økologiske som vi plejer at være i vores lille cafe, men nu har vi papir på det!