Planter har brug for mange forskellige næringsstoffer for at gro og trives. Grundlæggende er der brug for 17 grundstoffer som næringsstoffer. De fleste er livsnødvendige for planten. Næringsstofferne inddeles i makro- og mikro-næringsstoffer. Nogle næringsstoffer er der brug for i større mængder, og det er makronæringsstoffer som f.eks. kvælstof (N), fosfor (P), kalium (K), svovl (S) og kalcium (Ca). Andre har planterne kun brug for i små mængder; det er de såkaldte mikro-næringsstoffer som f.eks. jern (Fe), zink (Zn), bor (B) og mangan (Mn). Der skal være en tilpas balance mellem makro- og mikronæringsstoffer, og der må ikke mangle nogle. Mangler der et stof eller er det i underskud, hjælper det ikke at gøde ekstra med andre stoffer, fordi planten ikke kan optage dette stof, hvis der ikke er en tilpas balance imellem stofferne. Man kan også sige at den vækstfaktor, som er i minimum/underskud, begrænser udnyttelsen af de øvrige vækstfaktorer. Dette kaldes minimumsloven. Blandt de stoffer som planterne bruger mest af er kvælstof, fosfor og kalium.
Kvælstof (N) bruges ved dannelsen af det grønne farvestof klorofyl og stoffet styrer bl.a. blad- og skudvækst Det har derfor stor betydning for planters vækst.
Fosfor (P) bruges i DNA, som bærer arveanlæggene og til stoffet ATP som er energiformidler i livsprocesserne og i regulering af sukkertransporten, hvilket bl.a. betyder at fosfor regulerer rodvækst og dannelsen af blomsteranlæg og frø- og frugtanlæg.
Kalium (K) bruger planten som hjælpeenzym i mange processer, men mest vigtig er dets virkning i forbindelse med åbning og lukning af spalteåbningerne i bladene og dannelse af kulhydrater. Kalium er vigtig i plantens proces med at opbygge vinterhårdførhed, da kulhydraterne oplagres til vinteren.
Der må hverken overgødes eller gødes for lidt. Hvis der sker en overgødskning, sker der en ’salatagtig’ vækst, og undergødes planten vokser den dårligt. Begge dele betyder, at planten bliver stresset og dermed mere modtagelig for sygdoms- og skadedyrsangreb.
I en økologisk have bruges ikke kunstgødning. I havens bede tilføres kompost eller andet materiale, som bl.a. svampe, regnorme og andre nyttedyr omdanner til de nødvendige næringsstoffer. Derudover sås grøngødningsplanter som honningurt, boghvede og hør samt kvælstofsamlende planter som f.eks. blodkløver, hvidkløver og lupin. De kvælstofsamlende planter har nogle bestemte bakterieknolde på rødderne, der kan fiksere luftens kvælstof og gøre den tilgængelig for planten. Hvis haven dyrkes økologisk, skulle det ikke være nødvendigt at tilføre andre organiske gødninger i havens bede.
Til brug i drivhuset og i havens krukker kan der købes færdige organiske og økologiske gødninger. (Disse gødninger kan bl.a. købes i Økologiens Have). Det er organisk gødning fremstillet af hønsemøg, gedemøg m.m. samt komposterede bælgplanter som f.eks. lupin, der indeholder organisk kvælstof, som frigives langsomt, efterhånden som det nedbrydes. Der kan desuden fremstilles hjemmelavet gødningsvand af bl.a. brændenælder, kulsukker og padderokker.
Opskrift på hjemmelavet brændenældegødning:
Til fremstilling af brændenældegødning skal der bruges 1 kg brændenælder til 10 liter vand. Brændenælderne skal plukkes inden de går i frø; dels er der mest kvælstof i planterne forår og sommer og dels kan eventuelle frø spire i jorden hos de planter, der vandes med gødningsvandet. Brug en træ- eller plastbeholder. Der må ikke bruges galvaniserede spande, da væsken angriber metal. Brændenælderne klippes i stykker og fyldes i en finmasket kartoffelsæk/lærredssæk. Sækken med brændenælder lægges ned i beholderen. Hvis der lægges en rønnebærgren ned i vandet dæmper det nogle af de luftgener, der opstår i forbindelse med gæringen. Der lægges et trådnet hen over beholderen, så fugleunger og frøer ikke drukner i vandet. Der omrøres dagligt. Gæringen begynder efter ca. et døgn og det skal gære i 10-12 dage afhængig af temperaturen. Nu er væsken klar til brug, og den skal fortyndes i forholdet 1:20 til små, spæde planter og i forholdet 1:10 til mere robuste planter. Væsken kan opbevares i en beholder med låg, så kvælstoffet ikke fordamper. (Obs! Brug ikke nældevand til kålplanter, da det kan tiltrække kålsommerfugle).
På samme måde kan der fremstilles gødningsvand af kulsukker og padderokker.
Etårige planter som f.eks. sommerblomster og etårige krydderurter i potter og krukker gødes jævnligt i vækstperioden. Gød aldrig hvis jorden er tør i potten, da det kan give risiko for svidning af rødderne.
Gødningssæsonen for flerårige planter som stauder, buske og træer slutter efter 1. august. De skal nå at afmodne deres skud, så de bliver vinterhårdføre, og skal derfor ikke tvinges til at vokse udover deres naturlige vækstsæson.
