Dyreliv i have og natur

Myrer og bladlus

Hvad laver myrerne og bladlusene?

Myrerne malker bladlusene! Bladlusene lever af plantesaft, men det saft de ikke kan benytte, skiller de sig af med som honningdug. Det er faktisk bladlusenes ekskrementer. Men det er 90-95% sukker, og resten er bl.a. proteiner, vitaminer og mineraler. Bladlusene udskiller denne honningdug, når myren kilder dem med sine antenner. Myren suger det i sig fra bladlusenes bagdel, hvor de har en slags kurv af hår, der opsamler honnningduggen. Denne honningdug bringes hjem til myretuen og bruges til at fodre larver og andre myrer med. Som modydelse beskytter myrerne bladlusene mod andre rovdyr.

Bisværm

Man er glad for at de lige bliver, hvor de er! Denne her hang i Økologiens Have, og den blev flyttet.

En kæmpe klump af bier kan sidde f.eks. i et træ. Der kan være 15-20.000 bier i sådan en klump.

Hvis bifamilien bliver for stor, eller der er nye dronninger på vej, så får den gamle dronning mindre mad, hvilket betyder at hun holder op med at lægge æg, og begynder at planlægge at forlade stedet for at bygge nyt bo et andet sted. Hun tager måske over halvdelen af alle bierne med sig, og slår sig som her midlertidigt ned i et træ sammen med arbejderbierne, mens nogle af bierne, de såkaldte spejdere, tager på udkig efter et nyt bo. Når spejderne finder et godt sted, så tager de tilbage til sværmen og udfører deres såkaldte svansedans, der viser retning og afstand til det de har fundet.  Måske skal flere lige se stedet an, og jo mere begejstrede de er, jo mere danser de. Så flyver bisværmen med til det nye sted. Denne beslutning skal helst tages inden for få dage efter at bisværmen har forladt boet, da de ikke kan leve meget længere på den honningmadpakke, som de har taget med sig.

Normalt er sådan en bisværm ikke farlig for mennesker, men det er en god ide at lade dem være og ikke provokere dem! Hvis der bor en biavler i nærheden, så kontakt denne, og biavleren vil sandsynligvis hente bisværmen. Alternativt kan man på www.biavl.dk finde en sværmhenter.

Fra Naturplakat.dk, som er en del af Naturbeskyttelse.dk, har vi modtaget disse smukke billeder taget af Peder Størup. Naturplakat.dk er drevet af en lyst til at formidle viden om Danmarks natur og de spændende og smukke arter, som den rummer. På Naturplakat.dk finder du derfor en række unikke plakater af danske sommerfugle og ferskvandsfisk.

 

Poppelsommerfugl

 (LIMENITIS POPULI)

Poppelsommerfugl er en af Europas største sommerfugle med et vingefang på 7-9 cm. Hunnen er størst. Den voksne sommerfugl opholder sig primært i trætoppene og ses derfor sjældent. Den træffes bedst morgen og aften, hvor hannerne kommer ned og suger fugt og mineraler på skovveje eller langs vandløb. Hunnerne flyver i halvskygge og ses langt sjældnere end hannerne. Poppelsommerfuglen har ikke været observeret i Danmark siden starten af 60’erne og regnes desværre for uddød.

Sørgekåbe

(NYMPHALIS ANTIOPA)

Sørgekåben har et vingefang på op til 8 cm. Arten har markante og lysegule bånd på vingeranden, som står i kontrast til den rødbrune grundfarve og de blå pletter. Sørgekåbe befinder sig i skovbryn/-lysninger og andre lysåbne områder. Den tiltrækkes af blomstrende pilebuske, nedfaldsfrugt, blomstrende tidsler og saft fra træer. Arten flyver fra marts til juni, og en ny generation flyver igen fra juli til oktober. Sørgekåbe svinger i udbredelse. Nogle år ses kun få, mens den i andre år er vidt udbredt. Den kan spottes i hele landet, men er hovedsagelig udbredt i Østdanmark.

Sortåret hvidvinge

(APORIA CRATAEGI)

Sortåret Hvidvinge har et vingefang på 5-6,5 cm. Kroppen er helt sort, og vingerne er hvide med meget markante, mørke årer. Den er knyttet til heder, overdrev, udyrkede arealer og andre lysåbne steder. Arten søger oftest til varme, blomsterrige lokaliteter med tjærenelliker i blomst, hvorfra de suger nektar. Hunnerne er tit ombejlede af hanner, og det er ikke ualmindeligt at se mange sommerfugle sammen. Arten flyver fra maj til juli. Den kan opleves i det meste af Jylland, men er sjælden i store dele af Sønderjylland, Vestjylland og Nordjylland.

Svalehale

(PAPILIO MACHAON)

Svalehale har et vingefang på 6,4-7,6 cm. Med sine to haler og de sorte mønstre på den gule vingefarve er arten let at genkende. Den flyver fra maj til juli. Svalehaler kan trives i bjergland, sumpe og landbrugsland, hvis der findes en mosaik af larvens foderplanter og nektarkilder i området. Der er potentielt egnede lokaliteter i Danmark, men de er generelt for små og for få. I 1978 uddøde arten i Danmark. I august 2016 blev der dog gjort et sensationsfund, da den uddøde sommerfugl blev fundet som larve i en plantage i Vestjylland.