Høns i haven

Kommerciel ægproduktion
 
60 % af hønsene i Danmark lever i bur. Æg fra høns i bure sælges som buræg, men langt de fleste æg indgår i forarbejdede produkter, som f.eks. kager og mayonnaise, hvor der ikke er krav om mærkning.
 
Høns i bure går sammen i grupper på 4-6 høner, og hver høne har et areal svarende til et ark A4 papir. Buret har et hældende netgulv, og sider og loft af net eller metaltremmer, og anbringes i rækker med op til 3 etager. Der er ingen siddepind eller rede, og hønen er hindret i at gå, løbe, strække vinger samt i at udføre dens naturlige fødesøgningsadfærd med at skrabe og hakke i underlaget.
 
Alle høns, undtagen de økologiske, næbtrimmes som daggamle for at reducere skaderne ved fjerpilning. Dvs. at de får den yderste næbspids skåret af umiddelbart efter de kommer ud af ægget. Betegnelsen "alternativ ægproduktion" dækker over henholdsvis skrabeægsproduktion, fritgående høns og økologisk ægproduktion. I disse systemer går hønerne sammen på gulv i store flokke, og de fritgående og økologiske har adgang til et udeareal.
 
 
Hold selv høns
 
Høns er meget svære at holde under forhold som både sikrer landmandens økonomi og hønsenes velfærd. Alligevel kan man som forbruger få både æg, stegt kylling og hønsekødssuppe uden at gå det mindste på kompromis med dyrevelfærden - nemlig ved at holde sin egen hønseflok i haven! Ud over ”en bedre smag i munden” følger der en række frynsegoder med i købet:
- Sjove oplevelser – høns er livlige og nysgerrige dyr.
- HELT friske æg (de fås ganske enkelt ikke i butikker).
- Kød med en væsentligt mere interessant struktur end kølediskenes ”5 for en 100-lap-kyllinger”.
- Hønsene kan spise madrester fra køkkenet, så affaldsmængden mindskes.
- De er gode til at rense køkkenbede og frugthave for uønskede larver og pupper.
- De leverer gratis gødning til havens afgrøder.
- Der findes mange flotte racer, som pynter i haven.                                                                                           

Mellemstore eller tunge racer er meget velegnede til havebrug. En havehøne skal være hyggelig og afstressende at omgås: rolig og tillidsfuld. Ikke noget med
hysteri, flaksen og løben omkring ved forstyrrelser. Urolige og forvirrede høns er en prøvelse og har sikkert været med til at give høns et ufortjent dårligt ry hos mange mennesker.   
 
Til hønsehold i haven bør man holde sig fra de lette æglægger-racer. Hvide italienere er f.eks. udelukket. Det samme gælder de forskellige hybridhøns fra store opdræt til æglægning – f.eks. Isa Brown. Disse racer er ofte urolige og ”letantændelige”, og der er risiko for at få høns med adfærdsproblemer.   Heldigvis er der mange andre racer at vælge imellem med et helt anderledes fornuftigt temperament, f.eks. Guldrandede Wyandotter, Orpingtons, New Hampshire, Sort Australorps, Faverolles og Lys Sussex. Det er mellemstore til svære racer, som er glimrende æglæggere og samtidig har en god kødkvalitet. Det gælder ikke mindst Lys Sussex, som er den race, man nemmest kan skaffe. Alle ovennævnte racer er velegnede, så man kan godt gå efter, hvad man synes er flottest - og efter hvilke avlere der findes i området.  

Luttehøns er en let race, der skal nævnes som havehøne. Dens meget korte ben sætter en naturlig begrænsning for hvor kraftigt den kan skrabe i og skade eventuelle planter. Det er desuden en venlig og robust lille høne.  
Ud over de tunge, mellemstore og lette æg-racer er der alle dværghønsene. De fylder naturligvis ikke i gryden, og æggene er små. Men dværgene er særdeles robuste og nøjsomme dyr. Og det er sjældent, at rugetrangen er bortavlet hos dem.  Desværre kan dværghøns være tilbøjelige til at flyve over indhegningen, og de har heller ikke den samme rolige adfærd som nævnt overfor.  
 
 
Hane eller ej?
 
I nogle boligkvarterer må man ikke holde hane af hensyn til naboerne. Man kan også holde høns uden - antallet af æg er uafhængigt deraf. Men kan man holde hane, er dette nu sjovest. For dels har han en del at sige i det sociale hønseliv, dels er han en særlig fryd for øjet. Og man kan selvfølgelig ikke avle uden en hane i spillet! Man skal til gengæld ikke holde flere kønsmodne haner sammen, medmindre man er erfaren hønseholder.
 
 
Indkøb af havehøns
 
Slå op i telefonbogen/på nettet og find den lokale fjerkræklub. Her henvises til de nærmeste avlere, men man skal ikke nødvendigvis købe fra den første avler, man besøger. Der skal være en god hygiejne i avlerens volierer, hønsene skal se godt ud i fjerdragten (også omkring enden), og de må ikke hoste. Hvis du køber voksne høns, så se efter om deres ben og fødder er glatte og pæne. På gamle høns ser ben og fødder mere ujævnt skorpede ud. Det er ikke fornuftigt at købe høns, som er mere end ét år gamle. Det billigste er at starte med kyllinger.  
Det er fint at ringe allerede sidst på vinteren til nogle avlere for evt. at besøge dem og høre, hvornår de kan levere kyllinger, der er store nok til at klare sig selv. Så kan man have udstyret klar i rette tid. Til en almindelig familie vil 6-7 høns være fint, men det er alligevel smart at købe 10-12 kyllinger, for der kan jo være en del haner imellem. De overskydende haner slagtes så ved kønsmodenhed, og man har hermed de lækreste kyllingestege til vinteren.  
 
 
Hønsehuset
 
Høns behøver ikke meget indendørs plads. I et hus på 2-3 m² kan man have 6-7 høns af mellemstor race. Et så lille indendørsrum kræver dog, at man ikke forsømmer at lukke hønsene ud nogenlunde tidligt hver morgen.  
 
Hønsehuset skal være absolut tæt, men ikke nødvendigvis isoleret. I hård frost lægges en
vinterisoleringsmåtte over taget. I toppen af huset skal der være udluftningshuller. Der bør ikke være revner, fuger eller sprækker som utøj kan gemme sig i. Huset skal stå på fliser af hensyn til rotter. Indvendig skal der være solide siddepinde hævet 30-40 cm. over gulvet. Til 6-7 høns er 2 redekasser nok. Gamle ølkasser af træ er gode til redekasser. Hønsene vil gerne være i skjul, når de lægger æg. Det er fint at hænge noget kraftigt stof foran kassens åbning.

Det lidt mere ambitiøse havehønsehus

Hvis man vil lægge nye kyllinger til selv, kræves mere plads. En rugende høne skal kunne placeres for sig selv, så hendes kyllinger får fred for de andre høns. Skal huset være helt i top kræves plads til:
En separat afdeling (minimum ½ m²) til høne med kyllinger (hun skal også have udgang til en bid af hønsegården).  
En lille "fodergang" hvor der er plads til musesikker foderopbevaring.  
Selve hønseafdelingen med redekasser, siddepinde, vand og foder. Her bør være minimum 1 m² pr. 3 mellemstore høns.  
 
Hønsegården
 
Udendørs skal der være god plads. Høns er livlige, og skraber enormt meget i jorden. Det er forbløffende mængder urteagtig vegetation, de kan gøre kål på med deres skraben. Hvis hønsegården skal forblive grøn, skal den være på 15 m² pr. høne. Hvis den er mindre, skal man være flittig til at kaste grønt ind til dem, dels for at underholde dem, dels for at sikre de flotte mørk-orange æggeblommer. Det ideelle er, hvis frugthave og hønsegård kan slås sammen. I frugthaven er der ingen blomster, som hønsene kan ødelægge;  til gengæld ligger der en mængde larver i jorden, som hønsene kan æde og dermed forebygge orm i frugterne.  Under alle omstændigheder er det godt med ét eller flere træer i hønsegården.
 
Høns skal kunne sandbade. Dertil behøver de en knastør plet gerne med let jord. Det er derfor fint med et lille overdækket areal på et sydvendt sted.     Feks. et halvtag på 1-2 m² ud fra  hønsehusets sydside.
 
 
Fodring
 
I en stor hønsegård kan hønsene finde en del foder, men de skal selvfølgelig tilbydes godt, rent foder og vand dagligt, og evt. madrester fra køkkenet for at producere den ønskede mængde æg. Hos alle foderstofforretninger forhandles hønsefoder, og enkelte steder og så i økologisk kvalitet. Det bedste korn til fjerkræ er hel hvede. Samtidig  skal de have et tilskudsfoder beregnet til høns. Hønsene selv har helt styr på at æde den rette mængde hvede i forhold til tilskudsfoder. Kyllinger skal have et andet færdigfoder, som også forhandles på enhver foderstof.  Det er vigtigt , at hønsene altid har adgang til knuste strandskaller evt. med trækul.
 
   
Folderen er udarbejdet i 2006 af agronom Susanne Mørch i samarbejde med:  Økologiens Have, Rørthvej 132, 8300 Odder, www.okologienshave.dk Redigeret i 2018